Du er her: Forside –› Borger –› Teknik og Miljø –› Bo og Byg –› Planer –› Landzone

Udskriv siden | Større tekst

Sommermark

Landzone administration

 

I landzone må der som hovedregel ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. En sådan tilladelse kaldes også landzonetilladelse.

 

Jammerbugt Kommunes administrationsgrundlag for landzonesager kan ses i "Helhedsplan 09 kapitel 17" som pdf.

Udstykning

Udstykning i landzone kræver som hovedregel landzonetilladelse. Undtaget herfra er udstykning til samdrift med en landbrugsejendom, udstykning af fredsskov på mere end 35 hektar, og udstykning i overensstemmelse med en fredning eller en lokalplan.

 

Ny bebyggelse

Ny bebyggelse i landzone kræver som hovedregel landzonetilladelse. Undtaget herfra er erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, bebyggelse i overensstemmelse med en fredning eller en lokalplan, visse byggerier omfattet af bygningsreglementerne, til- og ombygning af helårshuse indtil 250 kvadratmeter, etablering af en aftægts- eller medhjælperbolig på en landbrugsejendom på over 30 hektar og udvidelser af mindre erhvervsvirksomheder i det åbne land.

 

Ændret anvendelse af bestående bebyggelse

Ændret anvendelse af bestående bebyggelse i det åbne land kræver altid landzonetilladelse, medmindre bygningen tages i brug til landbrugsformål med videre, at den ændrede anvendelse er i overensstemmelse med en lokalplan eller fredning eller hvis der er tale om en helårsboligs overgang til fritidshus. I mange tilfælde kræver det ikke landzonetilladelse, hvis der indrettes erhverv i overflødige landbrugsbygninger.

 

Ændret anvendelse af ubebyggede arealer

Ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone kræver altid landzonetilladelse, medmindre arealet tages i brug til landbrugsformål, råstofindvinding eller hvis den tilsigtede anvendelse ikke strider mod en fredning eller lokalplan.

 

Landdistriktspolitik

En landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune for kommunens landområder er under udarbejdelse. Information om kommunens lokalområder, udviklingsværksteder, igangværende projekter, LAG arbejdet i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune med videre, kan ses på www.jammerbugt.dk/landdistrikt

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Lundbakvej 5

9490 Pandrup

Tlf.: 72 57 77 77

tm@jammerbugt.dk

 

Team Plan

Ingerlise Eriksen

Tlf. direkte: 72 57 73 63

ile@jammerbugt.dk

 

Team Plan

Lise Overby Nørgård

Tlf. direkte: 72 57 73 67

lio@jammerbugt.dk

 

Team Plan

Karsten Thoft Jørgensen

Tlf. direkte: 72 57 73 66

ktj@jammerbugt.dk

Download Adobe Reader

Links