Fiskekuttere på Thorup Strand

Rygepolitik 

 

Der må ikke ryges indendørs i Jammerbugt Kommunes bygninger og i kommunale transportbiler.

Det gælder også for arbejdspladser, der tillige udgør bolig for borgere, idet borgeren dog selv fastlægger rygepolitikken i "sin egen bolig". Rygning er dog ikke tilladt, mens ansatte opholder sig i boligen.


I daginstitutioner, folkeskoler med videre. må der ikke ryges på udendørsarealer, hvor børnene færdes.

Arbejdspladser, der tillige udgør bolig for den ansatte:

På arbejdsplads i hjemmet med ekstern arbejdskraft tilknyttet må der ikke ryges i arbejdslokaler. Hvis disse tillige tjener private boligformål, må der ikke ryges, når den eksterne arbejdskraft opholder sig dér. 
 

I den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejer må der i dagplejerens åbningstid ikke ryges i dagplejehjemmet. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.
 

Jammerbugt Kommune støtter rygere i bestræbelser på at blive røgfri ved tilbud gennem sundhedsafdeling.  

Kontakt

Personalekontoret 
Toftevej 43
9440 Aabybro
Tlf. afd.: 72 57 77 77 
raadhus@jammerbugt.dk

Links

Rygeregler