Kvalitetskontrakt
Som led i regeringens kvalitetsreform skal kommunalbestyrelsen i en kvalitetskontrakt vurdere, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles.
Formålet med kvalitetskontrakten er at forpligte kommunalbestyrelserne til systematisk at overveje, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles og opstille mål herfor. Kvalitetskontrakten skal således fungere som et aktivt redskab, hvor kommunalbestyrelsen løbende overvejer, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles.
Lovens bestemmelser indeholder regler om:
-
at kommunalbestyrelsen i en kvalitetskontrakt skal vurdere, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles ved at opsætte kvantificerbare mål for kvaliteten for hvert serviceområde i kommunen,
-
at kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan de påtænker at opfylde de opstillede mål,
-
at kommunalbestyrelsen hvert år skal udarbejde en opfølgningsredegørelse, hvori der redegøres for, hvordan kommunalbestyrelsen vil følge op på kvalitetskontrakten, og
-
at kvalitetskontrakten og opfølgningsredegørelsen gøres tilgængelig for borgerne på www.brugerinformation.dk.
Økonomiudvalget behandlede og godkendte målene i kvaliteteskontrakten den 16. juni 2010, hvorefter kommunalbestyrelsen drøftede og godkendte kvalitetskontrakten den 24. juni.
Det er et krav, at der hvert år udarbejdes en opfølgningsredegørelse. Opfølgningsredegørelsen skal førtste gang vedtages og offentliggøres senest samtidig med vedtagelsen af Jammerbugt Kommuens årsbudget for 2012.
Du kan læse kvalitetskontrakten for Jammerbugt Kommune her: kvalitetskontrakt i pdf-fil.
For at kunne læse filerne skal du have installeret Acrobat Reader på din computer. Du kan downloade programmet ved at trykke på linket i højre spalte under Link.
|